Anbefaling fra Samuelsgaardens vuggestue …

posted in: Nyheder | 0

Jubii … Vi har modtaget den sødeste mail samt billeder fra Samuelsgaardens vuggestue. Af hjertet tak for de fine ord og søde billeder, som vi har fået lov til at dele.

”I Samuelsgaardens vuggestue, på Nørrebro, bruger vi SHUFFLEbook sangbog hver dag til morgensamling. Børnene skiftes til at vælge, hvor mange vi skal tælle til og til at vælge en sang. Børnene er meget spændte på, hvilke sange der bliver valgt, og de er tydelig stolte og glade, når det er dem, der skal vælge sangen. Børnene lærer hurtigt, hvordan de skal vise kortets tegning ud mod de andre børn, og meget hurtigt lærer de også, hvad det er for en sang ved at se på tegningen. Så sangbogen bruges som hyggestund, sprogstimulering og til at skabe sangglæde.

Sangbogen er lavet i et fantastisk godt layout, der er inspirende at kigge på og snakke ud fra. Størrelsen på sangbogen passer perfekt til aldersgruppen, og så er de solide og kan holde i mange år. Det er genialt, at sangbogen er lavet som enkelte kort, da børnene kun skal koncentrere sig om den sang de har i hånden, det øger barnets fokus. Ligeledes har det også den fordel, at vi kan hænge kortene op på forældretavlen, så forældrene kan se, hvad vi har sunget. Vi kan varmt anbefale SHUFFLEbook sangbog, som vores børnehave også bruger, samt SHUFFLEbooks andre gode bøger.” Annette Kock, SamuelsgaardenIMG_3988